Proprioceptive Activation System - PAS

Behandlingsmetoderne, som anvendes i Aktiv Form, er udviklet igennem de sidste 45 år af centerets leder PAS-specialist Per Gjeding, herunder i en 10-årig periode i samarbejde med overlæge dr.med. Niels Tinggaard Pedersen fra Odense Universitetshospital.

0 +
Års erfaring

Undervisnings-/behandlingsprogrammet er baseret på kendt anatomisk, biokemisk, patofysiologisk og neurologisk viden om sammenhængen mellem muskelfunktion og nerveimpulser til muskler og sener kombineret med en forståelse af musklernes energistofskifte.
PAS (den proprioceptive aktivering/behandling) bygger på, at musklerne genvinder deres naturlige bevægelse. Efter en vellykket PAS-behandling vil patienten opleve en væsentlig bedring med bortfald af såvel muskelsmerter som bevægelsesindskrænkning.

Download PAS Appen

Din vej til smertefrihed og balance i håndfladen!

Book din tid

Åbninstid 
Mandag – fredag: 08.00-16.00
Lørdag: 10.00-14.00 
Søndag: lukket

Information

Den bookede tid er først gældende, når den bekræftes af vores receptionister.

Dybere indsigt i PAS

Per Gjeding har gennem en årrække forfinet sit behandlingskoncept PAS®, der tilsigter, at klienten, der som udgangspunkt døjer med smerter eller dysfunktion i bevægeapparatet, bliver vejledt i at ændre sin bevægeadfærd, så legemets proprioceptive sans fungerer efter hensigten. Behandlingen genopretter den naturlige forbindelse mellem hjernestammen (fællesbetegnelse for mellemhjernen, hjernebroen og den forlængede rygmarv), lillehjernen (cerebellum) og storhjernen (cerebrum), således at storhjernen overtager styringen af bevægeapparatet.

Proprioception eller ledsans er den sans, der informerer hjernen om de enkelte kropsdeles stilling i rummet. Signaler fra sanselegemer i sener, led, muskler og hud (primært muskel- og senetene – Golgi-seneorganet) analyseres i lille- og storhjernen til et bevidst billede af kroppens rumlige position. Proprioception er nærmere beskrevet den proces, der gør, at kroppen kan variere muskelsammentrækning som umiddelbar respons på indkommende information om ydre kræfter ved at benytte strækreceptorer i musklerne til at holde sig informeret om ledstillingen i kroppen.

Proprioception og kinæstesi

Proprioception og kinæstesi, sansningen af ledbevægelse og acceleration, er de sansemæssige feedbackmekanismer for bevægelseskontrol og positur. Disse mekanismer er – sammen med det vestibulære system, et væskefyldt netværk i det indre øre, der kan registrere tyngdekraftens påvirkning og sørger for at holde kroppen orienteret og i balance – og bruges ubevidst af hjernen til at sørge for konstant tilførsel af sensorisk information. Dermed kan hjernen straks sende besked ud om justering af led og muskler for at opnå bevægelse og balance.

Når vores proprioceptive sans er velfungerende, justerer vi kontinuerligt vores kropsposition (stilling). Sansen hjælper os med at indtage den optimale stilling i en stol, at holde på redskaber som en blyant eller en gaffel på den rette måde eller at vurdere, hvordan vi skal bevæge os gennem et rum uden at støde ind i ting.

Hvis systemet ikke fungerer ordentligt, så er man nødt til at holde fokus på ting, der skulle virke automatisk. F.eks. kan man være nødt til at bruge synet til at justere sin stilling med.

PAS by Aktiv Form

PAS bygger på 7 nøgler:

Underlagt omfattende forskning og praktisk udvikling er PAS ikke kun en teknik, men en forståelse og praksis af kropsforbindelse. Fra at genoprette forbindelsen mellem hjernens forskellige dele til at sikre optimal nerve- og muskelfunktion, er PAS din vej til at låse op for en verden, hvor din krop arbejder for dig – ikke imod dig.

Storetå-thalamus-koblingen

Ved at undersøge storetåens evne til at yde modstand og slippe foretages en senetene-aktivering af den ene mellemhjerne, thalamus, hvorved kommunikationen mellem musklerne og lillehjernen genoprettes.
Nøgle 1

Kobling mellem inderlår og det autonome nervesystem

Gennem aktivering af senetenen i adductor gruppen (inderlårene) aktiveres den anden del af mellemhjernen – hypothalamus. Hypothalamus er vandbalance regulerende, temperaturregulerende, appetitregulerende og styre seksuel adfærd. Derudover har mellemhjernen stor betydning for hormonproduktionen og det autonome nervesystems aktivitet.
Nøgle 2

Kommunikations genoprettelse

Når hovedet bøjes forover og derefter langsomt rulles tilbage ”på plads” som ved en ærbødig hilsen, aktiveres hjernestammen. Denne genopretter kommunikation mellem lille- og store hjerne, så kroppens muskelbevægelser udføres viljestyrede, naturlige og korrekt.
Nøgle 3

Kobling mellem lyd og energi

Når man udsender lyd (fx siger ah) i forbindelse med bevægelse, aktiveres hypofysen, hvorved mitokondrierne i muskelcellerne hormonelt aktiveres til at frigive energi til hjernen. Det udnyttes i PAS-behandlingen og i det særligt udviklede gymnastikprogram af ca. en times varighed, som på baggrund af de mange års indsamlede viden gennemarbejder hele kroppen med henblik på en velfungerende forbindelse mellem hjerne og krop.
nøgle 4

Mentale barriere

Ved piskesmældslæsion, chok eller anden psykisk/fysisk traume blokeres forbindelsen mellem det limbiske system, som styres af følelser, og storhjernen, hvorved negative følelser ikke kan blive mildnet ved storhjernens ”rationelle” indvirkning. Ved PAS-behandling genoprettes forbindelsen, og det har vist sig overordentligt effektivt, når behandleren samtidigt korrigerer de fortællinger, der er negativt ladet, som klienten er fastholdt i.
Nøgle 5

Kontrol af frontallapperne

Igennem krydstræning hvor man fra siddende på et bord slipper armen og strækker det modsatte ben simulant. Herigennem kan frontallappernes evne til at kommunikere med storhjernen via hjernestammen testes. (Dog kræver det at hypothalamus aktiveres, før dette kan testes).
Nøgle 6

Syn- og høresans

Sanserne kan lukke forbindelsen til begge mellemhjerner og hjernestammen. Dette ses ved fx tinnitus eller lysfølsomme øjne. Hvis der er åbnet op for nøgle 1-6 kan det sidste testes ved at tænde/slukke for lyset, hvilket vil lukke forbindelsen begge mellemhjerner og hjernestammen og forårsage muskelkramper
Nøgle 7
Uforpligtende samtale
45 års erfaring
Egen behandlingsprogram

Ubehandlet piskesmældslæsion

Mange af de sygdomsbilleder, vi møder i klinikken, stammer fra en ubemærket eller ubehandlet piskesmældslæsion, der kan ligge både 10, 20 eller 30 år tilbage i tiden.

Et piskesmæld kan karakteriseres som en forstuvning af hjernestammen, der er involveret i al styring af kroppen. Pers erfaringer gennem årene viser, at der ved et piskesmæld er så store forstyrrelser på hjernestammen, at man ikke kan udføre en bevægelse med viljen, hvilket giver stor invalidering og dysfunktionsforstyrrelser. Bevægelserne, man så alligevel udfører, er refleksbevægelser, som gennemføres af lillehjernen. Ved et piskesmæld er der store kommunikationsforstyrrelser mellem hjernestammen, storhjernen, lillehjernen og de sensoriske celleganglier samt den perifere nerves kontakt til rygmarvens grå substans. Derfor fungerer systemet ikke optimalt, og derfor kan musklerne ikke holde ligevægt og balance i kroppen. Musklerne kan således ikke udføre en bevægelse uden at låse leddene i ryggen, fordi der ikke er kommunikation mellem senetenene og lillehjernen. Dette medfører nedsat virknings- og arbejdsfunktion, fordi impulshastigheden i nervesystemet nedsættes såvel til arme som til ben. Reaktionshastigheden nedsættes betydeligt, hvilket giver mange komplikationer i dagligt virke, ligesom man udsættes for øget risiko for arbejdsulykker.

Rygmusklerne efter piskesmældslæsionen

Ved en hvilken som helst smerte i kroppen påvirkes grænsestrengene og mellemhjernen slås fra, hvorved det motoriske center i storhjernen ikke kan aktiveres. Rygmusklerne er efter piskesmældslæsionen tonisk spændte, og især den store trapezius, som er med til at holde hovedet, spænder meget. Derfor virker rygmusklerne hos patienter med piskesmældslæsioner ikke som de skal, nemlig bærende, beskyttende, bevægende og energigivende. De bliver i stedet belastende for leddene, og de trækker rygsøjlen ud af dens normale facon, hvilket giver forstyrrende impulser til lillehjernen, som hele tiden holder øje med kroppens ligevægt og balance. Uligevægten sender besked til mellemhjernen, som omkobler de sensoriske beskeder til storhjernen og hindrer de motoriske bevægelser i at blive udført. Dette mærkes af patienten som muskeltræthed og nedsat muskelfunktion.

Ubalancen i rygsøjlen påvirker også det nervesystem, som udgår fra selve rygmarven. Disse nerverødder, der udgår fra ryggen og sørger for kroppens funktioner, vil være i kompression. Alt efter, hvilke nerver det går ud over, vil man få en dysfunktion i det område, der er forbundet med de relevante nerver.

Skal vi hjælpe?
Book din tid

Åbninstid 
Mandag – fredag: 08.00-16.00
Lørdag: 10.00-14.00 
Søndag: lukket

Information

Den bookede tid er først gældende, når den bekræftes af vores receptionister.

Forbind dig med PAS - fremtidens behandlingsmetode

Forstå dybden af en metode, der tager sigte på at genoprette og optimere hjernens kommunikation med kroppen, og lad os sammen udforske, hvordan PAS kan åbne døre til et nyt liv for dig

Kundernes Ord

Ægte tilbagemeldinger, ægte resultater