Pas-øvelser til heste

 
   

Så er der lige udkommet en super spændende artikel om PAS i magasinet "ridehesten 05/12" side 78. Den omhandler Lotte Skærbæk og Rafael, hvor Per har hjulpet både Lotte og Rafael. En meget interessant artikel - så læs den endelig :)

 

Naturlig bevægelsesadfærd giver proprioceptivt input og aktiverer kroppens eget ligevægtsskabende system PAS (proprioceptive activation system) - hvilket gælder for både hest og rytter.

Mennesket har gjort hesten til et boksdyr og dermed fjernet hestens mulighed for naturlig bevægelsesadfærd. Samtidig er mennesket selv blevet stole- og bilmennesker, hvorved vores bevægelsesmønster indskrænkes og den naturlige proprioceptive aktivering forhindres.

Proprioception: ordet kommer af "reception" = at modtage og "proprius" = fra en selv. Det er nerver der fungerer som "stræk og rum-følere" i sener, ledkapsler og ligamenter, disse fortæller om bevægelse og stilling af kroppen.

Proprioceptiv aktivering: strækføleren i senerne er nøglen til aktivering. Når den aktivering sker både hos hesten og mennesket medfører det centrering, balance og øget symmetri i bevægelsen. Kort sagt vil spændte muskler afslappes og svage muskler kunne få kræfter.

PAS giver hest og rytter mulighed for bedre kommunikation og samarbejde. Vi præsenterer et sæt proprioceptive aktiveringøvelser, som gør hest og rytter klar til at samarbejde - så kommunikationen og samspillet mellem den lodretgående og vandretgående  bliver forfinet og forbedret.



© 2012 AKTIV FORM · CVR nr. 26498627 · Kontakt · Nyhedsbrev

Programmeret og hosted af nordicweb